Søen
Filsøgård ligger på kanten af Filsø, der er Danmarks 6. største sø. Søen er på 900 ha. og blev genskabt i 2012. Der er blevet etableret fugleøer og en vandre- og cykelsti tværs over søen. Aage V. Jensens naturfond stod for det store naturgenopretningsprojekt.

I juli 2017 fik naturelskere og fuglekiggere endnu en grund til at tage forbi Filsø. Her har man nemlig fået en cirkulær bro. Kommer du fra Blåvand-siden finder du parkeringsplads til Ellipsen få hundrede meter efter Filsøgaard.


    Vandreture.
    Filsøgård ligger helt op af Kærgård klitplantage.
    Her er rig mulighed for vandreture bla. til de tilsandede Ege og Gråmulebjerg, med skøn udsigt over Vesterhavet.
    Der findes ligeledes masse af vandreture i og omkring den nye Fiil-Sø.
    Alle ruter har direkte sammenhæng til Filsøgård.

    Cykelruter.
    Der er cykelruter direkte fra Filsøgård til Cykelrute 1 som går fra grænsen til Skagen langs vestkysten.
    Desuden er der cykelsti direkte fra Filsøgård til Vejers, Blåvand, Henne-strand og Blåbjerg plantage.