A/S Fiil-Sø

To mænd og en vision
Historien om A/S Fiil-Sø begyndte tilbage i 1848, hvor Andreas Grøn Tranberg – ejer af Lønborggård og Bækmark – sammen med Knud Lausten Knudsen fra godset Trøjborg, købte Henne Mølle. Henne Mølle havde opstemningsretten til Fiil Sø, der på det tidspunkt var en sø på godt 2000 ha. Visionen med købet var at udtørre søen for at skabe ny landbrugsjord. Men før den – på det tidspunkt – “umulige” udtørring gik i gang, underskrev Tranberg og Knudsen en kontrakt med de omkringboende lodsejere. De første 300 alen (188 m) af den nyvundne jord, målt fra søkanten og ud i søen, skulle tilfalde dem vederlagsfrit, resten skulle tilfalde “Fiil-Sø” K.L. Knudsen blev undervejs træt af det tids- og pengekrævende projekt, og solgte sin del af Fiil Sø til Tranberg, senere blev hans søn gift med en Tranberg-datter, så fællesskabet kom til at fortsætte med næste generation. Efter Andreas Grøn Tranbergs død i 1886 stiftede hans arvinger Aktieselskabet Fiil-Sø i år 1900. Ejerkredsen af ejendommen, var godt 85 personer, og alle efterkommere af stifterne.

Det første græs på søbunden
Jordbunden på de arealer, der efterhånden blev indvundet, lignede aflejringen i en typisk vestkyst-sø, som spænder fra grus og sand i tilløbssiden i øst over ler og muld til dybt dynd i afløbssiden mod vest. De udtørrede dyndarealer havde et stort kvælstofindhold og voksede til med meget proteinrigt græs. Græsset blev i en lang årrække anvendt til høslæt, arealet blev inddelt i parceller, hvortil bjergningsretten til græsset blev solgt på to årlige høauktioner. Bjergningsarbejdet på engene med blødt dynd var vanskeligt og foregik fra træslæder og smalle både, som kunne sejle i de etablerede grøfter.

Fra vindmotor til elektrisk pumpe
Kvælstofholdig kunstgødning blev i 1930’erne en almindelig handelsvare, og dermed faldt interessen for Fiil-Sø hø. Arbejdet med at få jorden gjort anvendelig til korndyrkning gik for alvor i gang. I 1920’erne blev der opstillet en vindmotor med snegl til oppumpning af vandet fra de knapt 300 ha land, der på dette tidspunkt var inddæmmet. De første drænrør blev lagt i 1931 . Vindkraft var ikke stabil energi til ompumpning, så først ved opsætning af de første elektriske pumper i 1937 begyndte afvandingen at være mere effektiv. Hele det udtørrede areal blev gennemdrænet to gange, fra 1947 til 1954 og fra 1975 til 1979. Opdyrkningen af de indvundne arealer blev afsluttet i 1956, hvor søens areal var blevet reduceret til ca. 60 ha.

1200 ha under plov
Aktieselskabet A/S Fiil-Sø havde små 1200 ha med planteavl. Afgrøderne var traditionelle afgrøder hvede, byg, græsfrø og kartofler. Fiil-søs beliggenheden var gunstig for sygdomsfrie kartofler, derfor dyrkede Fiil-Sø læggekartofler til eksport. Derudover en lille specialproduktion af aspargeskartofler til konsummarkedet.

Hensynet til kronvildt og gæs
I driften blev der taget hensyn til, at jorden var relativ kold lå tæt ved Vesterhavet med risiko for saltsvidning. Ligeledes blev der taget hensyn til det rige dyreliv, herunder en stor bestand af kronvildt, træk af 30.000 grågæs og 15.000 kortnæbbede gæs, som holdt til på Fiil-Sø. Det betød f.eks., at der ikke kunne dyrkes vinterraps og ærter, fordi gæssene åd de fremspirende rapsplanter og ærterne lige før høst. Ind imellem var det nødvendigt at hegne om kartoflerne, fordi kronvildtet fik smag for disse.

 

Fra mølle til moderne drift
Oprindeligt blev Fiil-Sø drevet fra Henne Mølle, men i 1941 blev den nuværende avlsgård bygget med stuehus, hestestald, folkeværelser og lader. Lillejuleaftensdag 1943 indtog den tyske besættelsesmagt Fiil-Sø. De lavede hovedkvarter i stuehuset og havde 2000 mand indkvarteret i avlsbygningerne. Desuden gravede de en tankspærring, der skulle forhindre englænderne i at trænge ind i landet i tilfælde af, at de skulle gå i land på kysten ud for Fill-Sø. I 1951 startede byggeriet af, hvad der på det tidspunkt var Nordens største lade- og siloanlæg til tørring og opbevaring af den store kornproduktion. For at minimere transporten blev bygningskomplekset placeret så tæt på midten af de dyrkede arealer som muligt. Byggeriet fuldendtes i 1954. Kølehaller og sorteringscentral til kartofler blev opført i slutningen af 1990’erne.

Der har været et højst varierende antal ansatte i gennem årene med store årstidsvariationer. I 1941 var der ansat 15 karle, 3 piger, forvalter, underforvalter samt en inspektør og hans kone, der alle var på kost. Da høsten var på sit højeste i 1951, var der 107 medarbejder inkl. løsarbejdere. I 2011da landbrugsdriften lukkede, var der beskæftiget en leder til plante- og en leder til svineavlen samt 12 ansatte i alt.

  

Beskyttelse af naturen
I takt med større viden om landbrugets påvirkning af det omgivende miljø var A/S Fiil-Sø – i lighed med det øvrige landbrug – genstand for øget opmærksomhed både fra offentlig og privat side. For Fiil-Sø var opmærksomheden fordelt på at bevare et levedygtigt landbrug med en historie, som fortalte om en tid, hvor fødevaremangel var en trussel, og bevare et naturskønt område med en flora og fauna, som alle kunne nyde.

Umiddelbart efter 2. verdenskrig nedlagde Danmarks Naturfredningsforening fredningspåstand på den del af Fiil-Sø, der endnu ikke var tørlagt. Fiil-Sø fik forhandlet sig til en løsning, som betød, at virksomheden indgik i en frivillig fredning af et sammenhængende areal, der strækker sig fra engene på østsiden af den nuværende sø over Fiil-Sø hede til klitranden mod vest . Til gengæld kunne Fiil-Sø gennemføre den planlagte udtørring. Ifølge fredningsbestemmelserne måtte der intet foretages på de fredede arealer, ud over at der måtte græsse 60 får på de ca. 1.000 ha, hvilket resulterede i, at hele søbredden efterhånden blev dækket af pil og hedearealet blev dækket af bjergfyr.

I 1980’erne blev der i samarbejde med Skov og Naturstyrelsen gennemført et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden blev hævet og stabiliseret, så søarealet i den oprindelige Fiil-Sø blev ca.100 ha. I 2003 blev der iværksat en hedeplejeplan i samarbejde mellem Fiil-Sø og Ribe Amt med støtte fra EU. Det strakte sig over en årrække, hvor fyrtræerne blev fjernet og lyngen brændt af i sektioner.

I forbindelse med at Danmark i 1971 tiltrådte Ramsaraftalen til beskyttelse af vådområder og områdernes fugleliv, var Fiil-Sø et af de udpegede områder. I 1979 blev Fiil-Sø omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der skal beskytte og forbedre forholdene for vilde fuglearter.

I 1992 blev Fiil-Sø udpeget som habitatområde, det vil sige et område, hvor man sigter mod bevaring af naturtyper og deres indhold. Der pålagdes ingen særlige restriktioner ved udpegningerne.

“Ren svineavl”
P.I.C. Danmark lejede sig 1990 ind på en grund midt på Fiil-Sø arealer. P.I.C. opførte en svinestald til 560 søer. Stedet var attraktivt på grund af afstanden til naboer og den fremherskende vindretning. Efter at have haft avlsdyrsproduktion i 12 år ønskede P.I.C. at sælge. I foråret 2002 købte Fiil-Sø A/S og Jørgen Morsing ApS avlsbesætningen af P.I.C. Danmark og dannede det nye selskab Fiilsø Svineavl A/S, med hver 50% der købte besætningen, mens Fiil-Sø A/S alene købte bygningerne. Det nye selskab drev en avlsbesætning på grundlag af opformeringskontrakt indgået med P.I.C. Danmark. Men i løbet af 2006 gik Fiil-Sø over til almindelig produktion af smågrise og slagtesvin.

Nøgletal:

Dyrket areal ha 1.183
Fredet 843 ha
Skov og krat 360 ha
Samlet areal 2.386 ha
Pumpekapacitet 100.000. 1/sec.
Dræn 690 km
Grøfter 70 km
Vej 40 km
Bebygget areal 15.371 m3.
Ansatte gns. pr. år 6 i svineavlen
8 i planteavlen
Miljøgodkendt til 443 dyreenheder
Dyreenheder pr. ha 0,4 dyreenheder

Fiil-Sø solgt
I 2011 solgte ejerkredsen bag A/S Fiil-Sø hele landbrugsdriften samt naturarealerne til Aage. V. Jensens naturfond. En epoke på 163 år i familiens eje var forbi, og landbrugsdriften sluttede med dyrkningsåret 2011. Naturfonden købte Fiil-Sø til naturgenopretning og ville skabe Danmarks 6 største sø på ca. 900 ha.